Xee

Tv-kunder med signal fra Stofa får fra den 1. august adgang til YouSees Xee-kanal, der bl.a. skal sende halvdelen af Premier League-kampene samt dansk comedy og amerikansk underholdning.

Xee-kanalen blev lanceret i januar 2019 og YouSee havde efter opkøbet af Premier League-rettigheder luftet idéen om at udbrede kanalen til konkurrende danske tv-distributører. Den vision er nu ved at blive til virkelighed efter både Stofa og Boxer har takket ja.

– “Stofas kunder skal selvfølgelig kunne se hele Premier League, og derfor har det været oplagt at tage Xee med i vores udbud,”siger Sune Nabe Frederiksen, adm. direktør i Stofa.

Aftalen betyder, at alle med tv-signal fra Stofa fra den 1. august og resten af 2019 får adgang til Xee-kanalen. Fra årsskiftet vil kanalen være at finde i Stofas mellem- og fuldpakke. Den vil desuden kunne vælges som tilvalg.